Undervisning 2020

 

Minikonfirmand

Vi prøver igen og ser, om ikke det kan lykkes at mødes til minikonfirmand i efteråret. Har du lyst til at være minikonfirmand, så har du muligheden, hvis du går i 3. eller 4. klasse og bor i Rørbæk, Grynderup og Stenild sogne.

Minikonfirmand er et tilbud fra kirken, og det handler om, at børnene lærer deres kirke at kende på en hyggelig, spændende og uformel måde samtidig med, at man har det sjovt sammen med sine klassekammerater. Man behøver ikke at være døbt for at gå til minikonfirmand - kom bare de første par gange og se, om det er noget for dig.

Til minikonfirmand skal vi :

              rundt i kirken og se alle hjørner og kroge

              høre spændende historier fra Bibelen og lave små skuespil

              øve os på Fadervor

              være kreative - synge, lege, tegne, klippe, klistre m.m.

              hygge, snakke, grine og have lidt at spise hver gang

Undervisningen er hver tirsdag fra kl. 14.15 til 15.50 i Rørbæk præstegård. Første gang er tirsdag d. 20. oktober og så de næste to måneder frem. Vi afslutter minikonfirmandforløbet ved at deltage i en gudstjeneste om eftermiddagen søndag d. 13. december, hvor forældre, søskende, bedsteforældre og andre interesserede er meget velkomne til at komme og se, hvad vi har lavet.

Der bliver sendt en indbydelse til september til alle fra sognene, der går i 3. og 4. klasse på Sortebakkeskolen.

For at høre nærmere om minikonfirmand kan du kontakte sognepræst Laila Olesen eller minikonfirmandunderviser Heidi Bunk Sørensen, tlf. 61 54 84 30 eller mail: heidibunksorensen@me.com.

 

Heidi Bunk Sørensen 

 

 

Kalender

29nov kl. 11:00

Gudstjeneste i Rørbæk kirke

1. søndag i advent.

Gudstjeneste ved Laila Olesen.

29nov kl. 11:00
06dec kl. 09:30

Gudstjeneste i Stenild kirke

2. søndag i advent.

Gudstjeneste ved Laila Olesen.

06dec kl. 09:30
Viser 13 til 14 af 14
Første Forrige 1-6 7-12 13-14 Næste Sidste