Sorggrupper

Vi kan alle blive ramt af den store sorg at miste et menneske, vi holdt meget af. Det kan vi opleve uanset alder. I den situation er det godt at få sat ord på sorgen og savnet og måske også på en hel række andre følelser og tanker, der dukker op. Det kan mange mennesker gøre sammen med familie og venner, men der er også mange, der har brug for at mødes med andre, der er i samme situation, som de selv er i.

Folkekirken tilbyder derfor forskellige steder såkaldte "sorggrupper", hvor man kan mødes med andre i samme situation og tale sammen under ledelse af en "sorggruppeleder", der har erfaring i at hjælpe samtalen og arbejdet med sorgen godt på vej.

Der er en sorggruppe for voksne i Hobro Kirkecenter, se www.hobrokirke.dk eller kontakt sognepræst Kim Legarth på sorggruppe@hobrokirke.dk.

Der er også en sorggruppe eller samtalegruppe for unge, der har mistet. De mødes i Bælum sognegård, og her er kontaktpersonerne Lilli Brunø, tlf. 2128 4081 og sognemedhjælper Charlotte Wedel, tlf. 6068 5798.

Kontakt kan også formidles igennem sognepræst Herluf Christensen, Rørbæk, tlf. 9855 7292, hsc@km.dk.

Gør brug af mulighederne, hvis du har brug for hjælp til at få bearbejdet dit sorg og din savn efter at have mistet et elsket menneske.